Kl 05:22 Lørdag morgen rykkede Roskilde Brandvæsen og Politiet ud til melding om bygningsbrand på Søndre Mellemvej i Roskilde.
Ved ankomst var en kraftig brand i gang i bygningen som var tom.
Roskilde Brandvæsen mødte talstærkt op, og fik kortvarigt hjælp fra Beredskab 4K station Taastrup, som ankom med en tankvogn.
Branden er voldsom, og en del af taget på bygningen er faldet sammen under branden.
Taget indeholder asbest, og folk bliver derfor bedt om at holde sig væk fra området, og for at give arbejdsplads og ro til beredskabet.
Man mener branden er påsat, da to personer er set løbe fra stedet oplyser kilder herude.
Politiet mødte derfor op med hunde, og søgte efter spor i området.
Søndre Mellemvej er spærret ved branden, og der arbejdes stadig på stedet her kort efter 8:15.
Branden udvikler stadig en kraftig røgudvikling, og man skal ikke opholde sig i røgen.
Fotograf: Nicolai/112Sjælland