Onsdag aften ved 20:15 tiden rykkede Frederiksborg Brand og Redning station Skibby, Redning og Politiet ud til melding om drukneulykke , da en person var savnet efter at have været sejlet ud på vandet ved Vellerup mod Kulhuse.
Brandvæsnet mødte op Hammer Bakke Havn ved Vellerup vest for Skibby.
En båd var i vandet for at søge i området, imens dykkere og en anden båd stod klar på havnen.
Forsvarets redningshelikopter EH101 fløj rundt oppe ved Kulhuse, og fandt en livløs person i vandet, som man fik bjerget og fløjet til Rigshospitalet i København.
Mandens tilstand kendes pt ikke.
Fotograf: Nicolai/112Sjælland