Onsdag aften ved 22 tiden blev Frederikssundsvej ved Ølstykke spærret i begge retninger imellem rundkørslen ved Frederiksborgvej og Svestrupvej.
Årsagen var at en skraldebil tidligere på Onsdagen var kørt i grøften og væltet på siden af ukendt årsag.
For ikke at genere trafikken mere end højst nødvendigt vurderede man, at man først skulle trække skraldebilen op i de sene aftentimer.
SOS Dansk Autohjælp stod for bjergningen af skraldebilen, og afspærringen ved rundkørslen og Svestrupvej.
Det lykkedes at få skraldevognen på hjulene og trukket op på vejen, og herefter væk fra vejen, så der kunne blive ryddet op med mindre oliespild og jord fra rabatten.
Ved 23:30 tiden blev Frederikssundsvej genåbnet i begge retninger.
Fotograf: Nicolai/112Sjælland