mandag, december 4, 2023

Taastrup: Dødsulykke sent Tirsdag aften – bil revet over i to dele

Nicolai/112Sjælland

Sent Tirsdag aften ved 22:50 tiden rykkede Beredskab 4K station Taastrup, Redning og Politiet ud til melding om et færdselsuheld i krydset Roskildevej/Halland Boulevard i Taastrup.

Ved ankomst kunne man konstatere at der var sket et alvorligt uheld imellem en personbil og kassevogn.
Personbilen blev påkørt af kassevognen, da personbilen skulle dreje til venstre ad Halland Boulevard skriver Vestegnens Politi.
I personbilen sad en 62-årig mand, som er omkommet i forbindelse med uheldet.

- Advertisement -

Krydset blev delvist spærret under oprydningsarbejdet, da der blandt andet var spredt glasskår og vragedele ud i et større område.
To bilinspektører ankom til stedet, for at lave undersøgelser af uheldet.

Kort efter kl 01:00 åbnede krydset igen.

Fotograf: Nicolai/112Sjælland

ANDRE LÆSER OGSÅ

Mest sete